Tel: +45 87 93 90 90 | Fax: +45 87 93 90 91
Mail: info@pharma-skan.dk

Kvalitet

Alle lægemidler fremstilles i overensstemmelse med gældende GMP-regler i Europa. For øvrige produkter aftaler kunden og Pharma-Skan kvalitetsgrundlaget, som f.eks. kan være dele af GMP og relevante ISO-standarder. Pharma-Skan`s kvalitetsmålsætning og kvalitetspolitik danner under alle omstændigheder basis for alle fremstillingsaktiviteter.

Kvalitetsmålsætning:

At fremstille ensartede, fejlfri produkter, der i hele holdbarhedsperioden opfylder de givne specifikationer og købers forventninger.
At Pharma-Skan som indehaver af en fremstillertilladelse producerer lægemidler, der er egnede til deres tilsigtede anvendelse, som overholder kravene i markedsføringstilladelsen eller tilladelser givet til kliniske forsøg, samt ikke udsætter patienter for risici som følge af utilstrækkelig kvalitet, sikkerhed eller virkning.
At alle aktiviteter i forbindelse med produktion og salg af Pharma-Skans produkter er med til at styrke samt bevare Pharma-Skans ry som en kvalitetsbevidst virksomhed og leverandør af god kvalitet.
At være omkostningsbevidst.

Kvalitetspolitik:

At planlægning, fremstilling, kontrol og forhandling af Pharma-Skans produkter foregår i et velfungerende system, der sikrer, at produkterne opfylder kvalitetskravene.
At kvalitetssystemet til enhver tid er beskrevet og ajourført.
At fremstilling, kontrol og afprøvninger til enhver tid foregår med metoder og udstyr, der sikrer at produktet opfylder de fastsatte krav, og at krav til dette udstyr er fastsat og opfyldt.
At alle medarbejdere kender kvalitetsmålsætning og kvalitetspolitik og er aktive i kvalitetsforbedring således at kvalitet er alles ansvar.
At medarbejdere er veluddannede og motiverede til den enkeltes funktion, og at dette vedligeholdes via uddannelse og læring.
At enhver medarbejder kender sit ansvars- og kompetenceforhold.
Kontinuerligt at leve op til de krav, der danner baggrund for Lægemiddelstyrelsens udstedte tilladelser, f.eks. GMP og GDP.

Pharma-Skan ApS

Kontakt info

arrow-down-circle